Honorar pr. måned

45 min. hold DKK 460 pr. pers
60 min. hold DKK 570 pr. pers
90 min. hold DKK 920 pr. pers

Betaling foregår hver den 1. dansegang i måneden på danseskolen. Dansestudie.dk modtager ikke betaling med kreditkort. Betaling med MobilePay er mulig. Er man forhindret i at fremmøde betales hjemmefra på dagen. Husk at anføre dansers navn og holdnummer ved overførslen. Ved betaling senere end første undervisningsgang i en ny måned vil der pr. rykkerskrivelse blive pålagt DKK 100,-

Indmeldelse

Ved indmeldelse betales honorar for sæsonens første og sidste måned, samt DKK 325  pr. elev pr. hold for sæsonens samlede Koda/Gramex afgift og gebyr. Til info har Folketinget pr. 1. juli 2025 pålagt 25% moms på musiklicenser fra Koda/Gramex.

Dansestudie.dk modtager ikke betaling med kreditkort. Betaling med MobilePay er mulig.

Indmeldelse for sæsonen er bindende, derfor refunderes ovenstående ikke. 

Skulle du mod forventning få brug for at udmelde dig i løbet af en dansesæson, skal dette ske skriftligt til info@dansestudie.dk, hvor betalingsbetingelserne indeværende måned + 30 dage fra udmeldelse vil være gældende.

For yderligere information om handelsbetingelser henviser vi til afsnittet herom.   

Prøvetime kan reserveres allerede nu på mail til info@dansestudie.dk, og har du spørgsmål træffes vi på telefon: 22 38 42 38 i vores telefontid mandag – torsdag kl. 11.00 – 16.00 samt lørdag kl. 10.00-13.00.

 

Rabatter & Fleksibilitet

Der gives 10% rabat ved betaling for hele sæsonen i august.

Der gives 10% rabat pr. ekstra tilmeldte hold.

Der gives 10% søskenderabat til hjemmeboende søskende på samme adresse. Rabatten gælder ikke første barn.

Rabatterne kan ikke kombineres. Man kan maksimalt opnå 10% rabat pr. elev pr. hold.

Påklædning/fodtøj

Bevægelighed er nøgleordet når det gælder dansetøj. Til Vild med dans hold ser vi de fleste omklædt til pænt tøj, mens ved de andre dansestilarter ses en mere afslappet stil. Til ballet bruger de fleste piger et skørt og altid med håret samlet i en knold. For de alleryngste kan det være klæd-ud-tøj der motiverer i begyndelsen, hvilket er helt ok. 

Kun indendørssko er tilladt i vores dansesale enten med en spalt/ruskindssål eller anden blød bevægelsessål. En læder- eller gummisål kan også anvendes, hvis sålen er gennemfarvet, og ikke laver farvede gummi-afmærkninger. Dansestudie.dk forbeholder sig retten til at afvise fodtøj, der ikke opfylder ovenstående. Barfodet dans eller dans i foot undeez/gloves kun ved undervisning i moderne dans samt jazz – stage school, jazz commercial & lyrical.  og bare fødder er kun tilladt i forbindelse med undervisning i moderne dans.